Men TV2 kunne valgt en bedre måte å presentere det på, gjerne med en etterfølgende debatt. Uten Odvar Stenstrøms pekefinger.
Det jeg misliker sterkt er at Marte Michelet slår Christofer Owes ytring i hartkorn med blogging.
"Men Owe kunne publisert det som blogg, det er nettopp det produktet hans minner om: Dokumentarfilm som blogg. Fritt fra redaksjonell kontroll, fritt fra alle presseetiske regler, fritt fra publisistiske krav til sannhetsgehalt og kvalitet. I blogguniverset kryr det av folk som Christofer Owe, som lufter sine fordommer mot andre kulturer og sin angst for muslimsk verdensdominans. De trådde støttende til på alskens debattfora i går, med gjenganger-replikker av typen «endelig noen som viser sannheten om det jævla flerkulturelle samfunnet» og «vi må tørre å si det som det er - at nordmenn og muslimer ikke kan leve sammen»."
Ja, dette finnes i bloggsfæren, på samme måte som det finnes i MSM. At Marte Michelet projiserer sine egne fordommer på samme måte som hun angriper Owe for hans, blir det lett latterlig.
Bloggsfæren er like mangfoldig som medieverden. Du finner sikkert noen kongefjeskende republikanere her, som i Dagbladet. Du finner sikkert også noen usaklige, rasistiske bloggere, som du finner journalister som ikke er helt "stuerene". Men fri oss fra ensrettingen og fordommene dine.
Det finnes blogger og bloggere som på det beste går Dagbladet og andre MSM en høy gang både i kvalitet og etterettlighet. Blogger som stiller like strenge krav til sannhetsgehalt og kvalitet.
18 kommentarer:
Tja, det er ikke nødvendigvis en fordom å mangle nyanser (verken i forhold til bloggere eller muslimer). Det er ikke nødvendigvis smart, heller, men det er annen sak.
Det er kanskje et noe utvidet bloggivers Michelet opererer med, og ikke mest av alt de som sirkler rundt sonitus og bloggrevyen, men at det kryr av folk som Owe i bloggiverset er ingen fordom. Det er virkelighet.
Tja, jeg er mest forbauset over at det ikke er FLER som Owe i bloggiverset jeg, for egentlig er det da ikke så mange? Ihvertfall ikke hvis man begrenser seg til den norske delen av det?
Øyvind: Jeg brukte bare Michelets "språk". Derfor ble det fordom. Som for meg står å ha forutintatte meninger uten dypere kunnskap.
At Owe og hans like finnes i bloggsfæren er det ikke tvil om. Men de er faktisk i mindretall, selv om de gjør mye av seg. På samme måte som deres meningsfeller finnes i avisenes debattfora.
Det er hennes generalisering og et mønster hos noen journalister jeg reagerer på.
Det er mulig Michelet blander bloggere med kommentatorer på Dagbladets nettsider...
Hjorthen: Jeg er enig. I min egen bloggsøking synes jeg det er langt mellom bloggposter som er på det nivået som Michelet antyder. På avisenes debattforum derimot trenger man ikke lete så lenge før de dukker opp.
Det spørs hvilket norsk bloggivers du mener det, Hjorthen ;). Jeg tror nok jeg kunne hoste opp en liste med en del navn hvis jeg anstrengte meg. Leter du på vgb finner du en del, f.eks. Og så er det jo enkelte religiøse bloggere som har en tendens til å omfavne islamofobi og fremmedfrykt på en slik "snill" og "medmenneskelig" måte også.
Men som sagt, jeg har inntrykk av Michelet opererer med et utvidet bloggivers, der også bloggeres og avisers anonyme kommentatorer er inkludert.
Vox: Generalisering er nok ordet du burde velge, ja. Og det er selvsagt ganske bittert å bli plassert i samme leir som Owe fordi jeg blogger. Men egentlig så tror jeg ikke en eneste av Michelets lesere tenker på Øyvind Strømmen når de leser artikkelen i Dagbladet (hehe).
Kan du nevne noen eksempler på når noen får frem "det beste" i den tidligere lederen for Rød Ungdom?
Jeg har også spurt alle jeg har møtt i debatter om blogging om de kan eksemplifisere de rasistiske bloggerne alle snakker om. De eneste de har klart å nevne er Fjordmann, som så vidt jeg vet ikke har skrevet på et år, og Honest Thinking - som riktignok er monomane i forhold til islam, men dog ikke rasistiske?
Fjordmann holder vel fortsatt på, men han holder seg vel nå i utlandet og på Gates of Vienna hvis jeg ikke har misforstått helt. Er ihvertfall ikke så lenge siden jeg så et stykke av ham der.
Ellers så synes jeg ikke det er så mange av disse mye omtalte høyreekstreme bloggene på VGBlogg heller jeg altså, og selv om du utvider bloggiverset til å ta med Antipsykopatene, FOMI, og lignende sjarmtroll så vet jeg ikke om så mange?
Det er bare å lese innleggene på document.no med etterfølgende diskusjoner. De er alle av samme kaliber som vår kjære Christofer Owe. Jeg synes virkelig ikke at hennes sammenlikning skranter, men de fleste bloggere er selvfølgelig ikke slik.
Men det jeg ikke skjønner er hvorfor så mange tar på vei for denne dokumentaren. Jeg synes Holmlia så virkelig koselig ut og mine fordommer ble tvert i mot motbevist. Fikk nesten lyst til å flytte dit opp selv.
Pondern: Jeg reagerer på at en journalist i Dagbladet ikke klarer noe bedre enn denne generaliseringen av et alternativt medium. Som sagt finner jeg vesentlig mer av rasisme på Dagbladets og VGs debattfora enn i bloggsfæren.
Det blir nesten på nivå med å si at alle journalister og redaktører i Dagbladet er kongefjeskere og vennefiksere. Og det er de vel ikke?
Nei det er akkurat det. Den typen kommentarer skaper inntrykket av at blogger er noe som ekstremister og rasister driver med, men selv om Document.no har mange lesere og sin andel av ufyselige kommentarer så er det jo ikke så mange av dem, faktisk så tror jeg det er langt flere strikkeblogger her i landet enn det er rasistiske høyreekstreme muslimhatende blogger.
Enig i det. Men poenget hennes var vel at det faktisk er i bloggosfæren - medregnet kommentarfeltet i avisene - at slike meninger blir ytret, på en slik måte.
Men hva synes dere om dokumentaren?
VamPus / hjorthen:
document.no er et åpenbart eksempel, men jeg vil påstå at islamofobien herjer ganske hardt flere andre steder også, en del av skribentene på kristenblogg ser definitivt ut til å være rammet; og til og med noen KrfU-bloggere som er snillere i kantene, men gjentar Mark Gabriels vrøvl likefullt.
Så har man jo folk som har et mer tydelig grumsete ideologisk tilhøre, som f.eks. Autonom. Og på vgb kan man jo f.eks. nevne Right-Wing Revolution og Veritas Vos Liberabit, eller for den del Ontologen.
Fjordman, som antagelig er den mest kjente norske bloggeren utenlands og i det minste en av de mest kjente, er da også et åpenbart eksempel.
Øyvind er et åpenbart eksempel, men jeg vil påstå at fobien herjer ganske hardt flere andre GAMLE VENSTREEKSTREMISTER OGSÅ. Et indoktrinert hode er et indoktrinert hode,man trives best når man kan sitte å jatte med de man er enige med.
Jeg registrerer at personen ovenfor ikke kommenterer på min blogg (nå for tiden lar det seg heller ikke gjøre, på grunn av den jævla mySQL-databasen som har kjørt seg fast), og at han heller ikke har for vane av å sende meg epost for å overbevise meg om hvorfor jeg tar feil (om hva?).
Jeg regner med at det betyr at vedkommende rett og slett ikke har noen argumenter.
Det beviser - heldigvis - veldig lite om bloggere, siden vedkommende tilsynelatende ikke blogger. Det avslører imidlertid en hel del om enkelte bloggkommentatorer, og jeg aner at det i blant finnes et minste felles multiplum med VGs debattsider her.
Men det er bare en anelse, og jeg har ikke tenkt å skrive i Dagbla om det.
For øvrig kan jeg trøste vedkommende med at jeg ikke er en gammel venstreekstremist. Jeg er fremdeles så langt til venstre at jeg forlengst har ramla utfor kanten.
Øyvind: Jeg må ærlig innrømme at jeg ikke skjønte mye av kommentaren, men kom til at det var noe i nærheten av det Hambro en gang kommenterte (fritt etter hukommelsen) "Det står enhver representant fritt å gi uttrykk for den forvirring som hersker i hans sinn."
"Det står enhver representant fritt å gi uttrykk for den forvirring som hersker i hans sinn."
Gode sitater blir til svada om selvrettferdigheten er omvent proporsjonal med selvkritikken.
Populisme er godt for Europa
Folkestyre - Eliteakademikere i jakkesæt har overtaget parlamenterne i et statskup. Når folket protesterer, stemples de som populister. Den hollandske historiker og socialdemokrat Rene Cuperus advarer Europa mod en farlig fremtid
Populismen er en hund med to ansigter. Det ene er grimt, fremmedangst og næsten facistisk. Men det andet ansigt ser fremad. Populismens andet ansigt er en hund med to ansigter. Det ene er grimt, fremmedangst og næsten facistisk. Men det andet ansigt ser fremad. Populismens andet ansigt er en vagthund, der opsporer det voksende gab mellem eliten og folket og forener dem, inden de går i krig mod hinanden.
Populisterne er folkets stemme, og derfor skal vi lytte til dem i stedet for at beskylde dem for at være racister, siger Rene Cuperus.
Han er uddannet kulturhistoriker og forsker i den hollandske, socialdemokratiske tænketank Wiardi Beckman Foundation og forfatter til artiklen 'Det populistiske underskud i de europæiske socialdemokratier.' Rene Cuperus mener, at populisme er sundt for demokratiet og advarer imod at ignorere folkets ulmende utilfredshed.
»Folk føler ikke længere, at partierne repræsenterer dem. Det er blevet et problem i vores demokratier, og populisme er en korrektion og et meget vigtigt tegn på, at der er noget galt med repræsentationen. Populisme er et alarmsignal om, at demokratiet ikke har det godt. Det er svælget mellem de højt- og lavtuddannede, der skubber populismen frem i første række; svælget mellem dem, der er bange for fremtiden og dem, der glæder sig til den. Derfor betragter jeg populismen som en vagthund for demokratiet,« siger Rene Cuperus i et telefoninterview med Nyhedsavisen.
Bekymret intellektuel
Rene Cuperus kalder sig ikke selv populist. Han kalder sig en bekymret intellektuel, der advarer imod folkets frygt og utilfredshed. Eliterne kaster benzin på bålet i stedet for at slukke det. Rene Cuperus konkluderer, at den bedste måde at bekæmpe ekstreme højrepopulister er ved at bekæmpe årsagerne. Han sporer populismen tilbage til 1970'erne. Her begyndte professionelle akademikere med slips og lange uddannelser at overtage partier og fagforeninger. Socialdemokratierne i Europa forlod deres mærkesager om at sætte brød på bordet og udviklede sig til progressive partier, der kæmpede for feminisme, homoseksuelles rettigheder og Afrika.
»De politiske partier er blevet overtaget i et statskup af professionelle akademikere, af de bureaukratiske eliter. Når du prøver at korrigere den udvikling, bliver du stemplet som populist. De er sønner og døtre af arbejderklassen, og de har gjort politik til noget ret elitært og akademisk. De professionaliserer deres politik igennem sproget og værdierne, så almindelige mennesker uden politisk skoling forlod partierne og blev ladt udenfor. Når du prøver at afskaffe det teknokratiske sprog, bliver du stemplet som populist,« siger han.
Afstanden mellem eliten og folket viste sig ifølge Rene Cuperus i nej'et til EU-forfatningen i både Holland og Frankrig. Lavtuddannede betragter EU som en trussel, og derfor er Cuperus imod tyrkisk medlemsskab.
Tyrkiet skal ikke i EU
»Europa har brug for krisehåndtering, ikke en ekstra udvidelse. Eliterne har begivet sig ud på et meget farligt eventyr med Europa. Jeg er den eneste i mit parti, der er imod Tyrkiets optagelse. Det europæiske projekt er meget sårbart i forvejen. Folket er imod, og jeg mener, at de har ret. Eliterne er bange for at sige, at de er enige med befolkningen. De tør ikke sige nej til Tyrkiet. De vil hellere vente kujonagtigt 10 år på en folkeafstemning og lade befolkningen sige nej i stedet for,« siger Rene Cuperus, der efterlyser lederskab.
»Europa har aldrig sagt nej til nogen, og folk er bange for, at man heller ikke vil sige nej til Tyrkiet. Eliten har undervurderet konsekvenserne af udvidelsen, og de sætter hele det europæiske projekt i fare. Folk stoler ikke på, at eliten kan kontrollere en ny masseindvandring,« siger han og henviser til, at man i Storbritannien kun forventede at modtage 12.000 øst-europæere fra de nye EU-lande, men endte med at modtage omkring 900.000.
»Folk vil ikke stole på den slags statistikker igen.«
Populismen et vækkeur
Nye partier som Dansk Folkeparti, Frihedspartiet i Østrig, Front National i Frankrig og Fremskrittspartiet i Norge har fået de etablerede partier til at vågne op, når det gælder indvandring.
»Nu er der ingen, der undervurderer skyggesiderne ved det multikulturelle samfund. Vi er nået meget længere i Holland og Danmark på grund af det tragiske mord på van Gogh og karikatur-krisen. Den skarpe debat bringer os på forkant med nogle emner. England er stadig for politisk korrekt, til at man kan tale om skyggesiderne. Hos os er tabuet blevet brudt, på en grim måde, for at være helt ærlig, men resultatet er, at vi ikke længere lukker øjnene for det multikulturelle samfund. Indvandrere og deres børn får et bedre liv hos os end i England eller Tysklands opdelte samfund.«
Folket har ikke altid haft ret. Hvordan ved vi, at vi ikke er på vej mod en ny facisme?
»I Holland diskuterer vi at forbyde burkaen, men er det islamofobi eller pragmatisk sund fornuft? I det øjeblik du giver muslimer mulighed for at blive en del af middelklassen og eliten, så er du jo ikke på vej mod islamofobi,« svarer Cuperus og opponerer i mod at være alt for bekymret på mindretallets vegne.
»Man skal ikke stemple al kritik som facisme eller racisme. Det var fejltagelsen i 1970\erne og 80\erne, og det var mere skadeligt end debatklimaet i sig selv. Vi har masser af institutioner, der overvåger diskrimination og lige muligheder. Vi skal ikke gøre alt, hvad folket vil, men vi bliver nødt til at vide, hvad de vil. Populisterne kobler sig på folkets utilfredshed, og de etablerede partier bør gøre det samme. Jeg er meget bekymret over polariseringen. Den minder om Weimar-perioden,« siger Cuperus og henviser til tiden op til Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933.
Moderate muslimer er allierede
»I Holland er der konsensus om at bekæmpe radikalismen og terroristerne, racisme og diskrimination. Der gøres meget for at få immigranter i arbejde, uddannelse og til at lære hollandsk på en meget streng måde og minimere den lavt uddannede indvandring. Selv i de etablerede partier. Vi vil gøre moderne moderate muslimer til vores allierede i kampen mod de radikale. Hvis vi skal vinde over de radikale, skal vi vinde de moderne muslimer over på vores side. For at gøre det skal vi bekæmpe diskrimination.
»I Socialdemokratiet får vi en muslimsk minister i den næste regering. En anden fremtrædende politiker er en tyrkisk kvinde. Vi integrerer minoriteterne på en meget hurtig og radikal måde for at få de moderate vestlige muslimer over på vores side. Jeg mener, at det er virker.«
Vil der være muslimske parallel-samfund om 20 år?
»Islam er et meget nyt fænomen hos os, og vi kan få det til at fungere, hvis vi taler åbent om for eksempel tegninge-krisen. Men hvis vi ikke har modet til at håndtere spændingerne, har vi virkelig et problem. Der vil være alvorlige tilbageslag, terrorangreb og eksperter advarer endda mod atomvåben, og der vil opstå stærke reaktioner imod terroristerne og i mod radikal islam. Men jeg er optimistisk. Jeg tror, vi vil sejre.«
Legg inn en kommentar