Jeg synes dette diktet av Benny Andersen passet godt i dag. Min kjære kone og jeg feirer 22 års bryllupsdag i dag. Og en slik dag da man gjerne tenker tilbake og lurer på hvor tiden ble av. Noe Benny Andersen på en måte bare han kan, har synliggjort i dette diktet
TIDEN
Vi har tolv ur i huset
alligevel slår tiden ikke til
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
krøver øl piger revolution
Man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spørger om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3.G
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
og som baggrund et yppigt springvand
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden
men den bliver væk hele tiden
hvor bliver den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
"De har kaldt 95 94 93 92
der er ingen abonnent på det nummer"
...Klik.
2 kommentarer:
Vemodig, men fint. Og en påminnelse.
jeg ringer farmor i morgen... takk...
Legg inn en kommentar