Vox leser fredagslyrikk - Benny Andersen

Fredag er egentlig en aldeles utmerket dag. Selv en lang kø i snøværet hjem, kan ikke ødelegge stemningen. Kroppen, velformet etter år med Buddah-building, er godt plassert i ørelappstolen. En voksen Dalwinnie er innen rekkevidde. Det er altså tid for fredagslyrikk. I dag sender jeg en hilsen til store deler av det norske folk. De som befinner seg i feberfantasier dypt under dyna, med et importert influensavirus innabords.

Benny Andersen skriver godt om virus i:

VIRUS BLUES

Øm i alle led,
Angstens kolde sved.
Alle åndehuller klistret til
Blikket flyder ud,
Der findes ingen gud,
Mørke kræfter driver deres spil.
Det er selve livet der trues
derfor synger jeg min virus blues,

Tårnhoj temp'ratur.
Brug mig som komfur.
Hjernen er som en stor polyp.
Sælg kun mit skelet
imens det er komplet.
Livet siver ud med tudens dryp,
Men jeg bruger den smule der ka bru'es
til at snøvle min virus blues.

Verden, farve!
Pas godt på dig selv,
Vogt dig for virus-invasion.
Det er djævlens værk.
Jeg som var så stærk
tar' nu tælling til en million
plus de piller der ska slu'es
så jeg kløjs i min virus blues.

En virus fra Virum
er virk'lig viril
og rammes man, så holder man en meget lav profil
man går lige dørken
ligger som en vandmand i en ørken,
Det' slut med at gi' flere interviews
I må nøjes med min virus blues.

Bare grav mig ned
i ubemærkethed.
Glem kun hvad jeg fabled om engang:
Et liv i lyst og fred,
social retfærdighed
mit budskab har nu få't en anden klang:
Mit fremtidshåb er mindre end en flues
derfor raller jeg min virus blues.