Viser innlegg med etiketten Benny Andersen. Vis alle innlegg
Viser innlegg med etiketten Benny Andersen. Vis alle innlegg

fredag, august 27, 2010

vox leser fredagslyrikk - Tid

Jeg synes dette diktet av Benny Andersen passet godt i dag. Min kjære kone og jeg feirer 22 års bryllupsdag i dag. Og en slik dag da man gjerne tenker tilbake og lurer på hvor tiden ble av. Noe Benny Andersen på en måte bare han kan, har synliggjort i dette diktet


TIDEN
Vi har tolv ur i huset
alligevel slår tiden ikke til
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
krøver øl piger revolution
Man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spørger om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3.G
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
og som baggrund et yppigt springvand
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden
men den bliver væk hele tiden
hvor bliver den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
"De har kaldt 95 94 93 92
der er ingen abonnent på det nummer"
...Klik.

fredag, februar 20, 2009

Vox leser fredagslyrikk - Tilgivelse

Det er mulig at det er dette diktet av Danmarks store dikter Benny Andersen, Knut Storberget ville sendt sine nærmeste medarbeidere i dag. Kanskje?

Tilgivelse

Når nogen har gjort mig fortræd
er jeg den første til at tilgive
osse selv om der ikke er andre
en fremstrakt hånd
er noget meget vigtigt
selv om der sommetider
ikke er nogen til at tage den
for ofte aner folk ikke
at de har såret én
de ser bare på hånden og siger
skal du allerede gå
og så er det så besværligt at begynde at
forklare
men det luner en selv at vide
at man har tilgivet dem
selvom de ikke er klar over det
lige i øjeblikket.

fredag, januar 16, 2009

Vox leser fredagslyrikk - Benny Andersen

Fredag er egentlig en aldeles utmerket dag. Selv en lang kø i snøværet hjem, kan ikke ødelegge stemningen. Kroppen, velformet etter år med Buddah-building, er godt plassert i ørelappstolen. En voksen Dalwinnie er innen rekkevidde. Det er altså tid for fredagslyrikk. I dag sender jeg en hilsen til store deler av det norske folk. De som befinner seg i feberfantasier dypt under dyna, med et importert influensavirus innabords.

Benny Andersen skriver godt om virus i:

VIRUS BLUES

Øm i alle led,
Angstens kolde sved.
Alle åndehuller klistret til
Blikket flyder ud,
Der findes ingen gud,
Mørke kræfter driver deres spil.
Det er selve livet der trues
derfor synger jeg min virus blues,

Tårnhoj temp'ratur.
Brug mig som komfur.
Hjernen er som en stor polyp.
Sælg kun mit skelet
imens det er komplet.
Livet siver ud med tudens dryp,
Men jeg bruger den smule der ka bru'es
til at snøvle min virus blues.

Verden, farve!
Pas godt på dig selv,
Vogt dig for virus-invasion.
Det er djævlens værk.
Jeg som var så stærk
tar' nu tælling til en million
plus de piller der ska slu'es
så jeg kløjs i min virus blues.

En virus fra Virum
er virk'lig viril
og rammes man, så holder man en meget lav profil
man går lige dørken
ligger som en vandmand i en ørken,
Det' slut med at gi' flere interviews
I må nøjes med min virus blues.

Bare grav mig ned
i ubemærkethed.
Glem kun hvad jeg fabled om engang:
Et liv i lyst og fred,
social retfærdighed
mit budskab har nu få't en anden klang:
Mit fremtidshåb er mindre end en flues
derfor raller jeg min virus blues.

fredag, november 09, 2007

Vox leser lyrikk - Benny Andersen

Jeg har stor sans for den danske poet, Benny Andersen. Hans underfundighet kommer godt til syne i diktet Lyseslukker fra samlingen "Det sidste øh"

Lyseslukker

Hvem har rodet i mine problemer
Hvem har brugt mine hæmninger
uden at hænge dem på plads igen

Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen
og alligevel flyder det over med livsmod over det hele
og hvor er min faste hånd
som elles sidder så løst
kan man nu ikke engang ha sit vanvare i fred

Kom lige herhen
du har noget i den ene mundvig
lykke eller glæde eller sådan noget stads
nej
ikke der
ja der
ja sådan
må jeg lige se
ja
nu er det væk.